Høj begavelse
Børn der er højt begavet er stærke i at se sammenhænge, problemløse og indsamle samt bearbejde viden på et højere og komplekst plan, men har ofte problemer med at planlægge og eksekvere. De bliver frustrerede over undervisning, hvor deres læring slutter ved et facit eller et korrekt svar, fordi de føler de begrænser deres evne til at analyse og se flere sammenhænge. Det er derfor mange lærere har erfaring med børn, der er højt begavede, men som for eksempel underpræsterer eller ikke vil repetere.
Det kan lyde som et luksusproblem at være så højt begavet, at man allerede har lært sig selv at læse og regne når man starter i skolen. Det kan også lyde som et luksusproblem at være så højt begavet, at man ikke har behov for gentagelser af nyt stof, men ofte er det netop de stærke kognitive færdigheder som kan skabe trivselsproblemer for børn der er højt begavet, hvis de ikke bliver stimuleret. Derfor er det vigtigt, at børn der er i den ene ende af skalaen har mulighed for ligeså meget differentieret undervisning som børn i den anden ende af skalaen.
Der er ofte en asynkronitet hos børn med høj begavelse. Asynkronitet betyder, at der en ujævn udvikling eller modenhed på forskellige områder af barnets liv. Dette betyder, at barnet kan være meget avanceret eller dygtig inden feks. intellektuel forståelse eller kreativitet, mens de samtidig kan være mere umodne eller bagud på andre områder såsom sociale- eller følelsesmæssige færdigheder. Det er derfor, at I ude klasserne kan møde højt begavede elever, som kommer i problemer, fordi de har svært ved at håndtere komplekse følelsesmæssige situationer og kan have svært ved at forholde sig til sine jævnaldrende og skolens regler. Det kan sætte dels store forhindringer for klassens trivsel og for de lærere, som barnet har, men også for barnets evne til at tilpasse sig forskellige miljøer.
Overexcitability
Turbo og intensitet bliver blandet i begrebet overexcitability som nogle højt begavede børn udviser. Ofte udtrykker de unge og børn vi møder på klinikken en intensitet i den måde de tilegner viden, lærer og udvikler sig på. De sluger for eksempel alt materiale på biblioteket om rummet på få dage eller kaster sig ud i at lære at spille klaver på en uge. Overexcitability kan mødes på forskellige områder: motorisk, sensorisk (søgende eller undgående), intellektuelt, emotionelt og kreativt. Viden, følelser, fantasi, nysgerrighed og bevægelser kan virkelig få fuld kraft og turbo her, ofte udviser højt begavede børn to eller tre af disse kategorier. I skoleregi eller i hjemmet kan det kræve, at der udarbejdes nogle strategier så trivsel er i top og hverdagen fungerer for hele familien/klassen og barnet har brug for viden om, hvordan overexcitabilities virker på barnet selv og andre.
På klinikken tilbyder vi individuel rådgivning og terapiforløb for børn og unge, der er højt begavede og for børn og unge, der har særlige forudsætninger. Vi tilbyder også afklarings forløb, hvor børn og unge kan få testet deres IQ på en standard IQ-måling (WISC). Kontakt klinikken her for at høre mere om individuelle forløb eller testning. Ligeledes udfører vi testning på skoler og i børnehaver og rådgiver samt vejleder fagfolk om exceptionelle børn og dobbelt exceptionelle børn.
Vi vejleder ligeledes fagpersoner og afholder oplæg og seminarer i tilgangen til børn med høj begavelse eller særlige forudsætninger. Læs en læres oplevelse af vores oplæg her:
Dobbelt exceptionelle (2e/Twice-exceptional)
På klinikken har vi erfaring med dobbelt exceptionelle børn og unge. Det er et begreb, som dækker over personer, der er højt begavede samtidig med, at de også har en funktionsnedsættelse og/eller indlæringsproblematik. Funktionsnedsættelse kan være for eksempel ADHD eller autisme og indlæringsproblematikker kan være dysleksi eller udfordringer med eksekutive funktioner, arbejdshukommelse, forarbejdningshastighed eller trivselsproblematikker som bekymring og angst.
Det kan præsentere unikke udfordringer og muligheder, da der skal skelnes imellem om en adfærd skyldes f.eks autisme eller begavelsen og vi har erfaring med at tilbyde individuelle forløb til både barn og familie, samt yde vejledning til relevante pædagoger og lærere. På den ene side kan de exceptionelle evner skjule tilstedeværelsen af funktionsnedsættelsen, hvilket gør den mindre synlig og muligvis fører til, at personens behov overses. På den anden side kan funktionsnedsættelsen hæmme at barnet udvikler sit fulde potentiale. Forløb på klinikken indebærer at anerkende og adressere både børnenes styrker og udfordringer. Det kræver også, at de voksne omkring barnet og forældrene samarbejder for at skabe et miljø, der støtter den helhedsorienterede indsats af 2e børn, og KlinikNord kan være et bindeled i den proces.
Høj begavelse og diagnose vil ofte fra en meget tidlig alder gøre barnet meget opmærksom på, hvordan det skiller sig ud og ikke rigtig føler det passer ind. Barnet kan være trænet i at maskere eller kompensere for de ting, der ikke er normaludviklede ved bl.a. at camouflere sværhedsgraden af det.
Et barn, der både er højt begavet og har en diagnose ved siden af, har ofte en klar bevidsthed om, at de er forskellige fra andre på nogle områder. Risikoen for at få en diagnose er lige så stor for gennemsnitligt begavede børn som for højt begavede børn. Det kan dog være sværere at få øje på diagnosen hos højt begavede børn og til tider gælder det også den anden vej rundt – at diagnosen kan være så udtalt, at det kan være svært at få øje på, at barnet også er højt begavet.
En specifik udfordring af psykiatrisk, udviklingsmæssig eller indlæringsmæssig karakter kan kræve specialpædagogisk bistand eller særlige rammer.
Den høje begavelse kan dække for sværhedsgraden af en psykisk lidelse, fordi barnet kompenserer i hverdagen. Derfor kan ADHD eller autisme synes mildere, men være udmagrende, trættende og voldsommere indeni barnet, end hvad der kommer til udtryk.
På klinikken har vi erfaringer med familier, hvor det er kendt, at barnet har en diagnose, men det endnu ikke var afdækket, at barnet også er højt begavet. Dermed er der ikke kortlagt, hvordan det kommer til udtryk hos barnet og hvilke udfordringer det vil give barnet socialt og i samspil med familien og i barnets selvforståelse. Den viden vi har om barnet søger vi altid i samarbejde med barnet at få omsat til konkrete strategier eller stilladser, så barnet kan udvikle sit fulde potentiale.
Der er nogle karakteristika som overlapper hinanden, hvis man for eksempel er højt begavet og har en ADHD diagnose samtidig er det vigtigt for barnets udvikling og selvforståelse at få defineret hvad der er hvad, så det er muligt at sætte målrettet og struktureret ind for at sikre en bedre trivsel for barnet. I undervisningssammenhænge eller i familielivet generelt er det også vigtigt, at det er de rette strategier man anvender.
På klinikken tilbyder vi individuel rådgivning og terapiforløb for børn og unge, der er højt begavede og for børn og unge, der har særlige forudsætninger. Vi tilbyder også afklarings forløb, hvor børn og unge kan få testet deres IQ på en standard IQ-måling (WISC). Kontakt klinikken her for at høre mere om individuelle forløb eller testning. Ligeledes udfører vi testning på skoler og i børnehaver og rådgiver samt vejleder fagfolk om exceptionelle børn og dobbelt exceptionelle børn.
Vi vejleder lligeledes fagpersoner og afholder oplæg og seminarer i tilgangen til børn med høj begavelse eller særlige forudsætninger. Læs en læres oplevelse af vores oplæg her:
Asynkronitet
Der er ofte en asynkronitet hos børn med høj begavelse. Asynkronitet betyder, at der er en ujævn udvikling eller modenhed på forskellige områder af barnets liv. Dette betyder, at barnet kan være meget avanceret eller dygtig indenfor feks. intellektuel forståelse eller kreativitet, mens de samtidig kan være mere umodne eller bagud på andre områder, såsom sociale eller følelsesmæssige færdigheder. Det er derfor, at I ude i klasserne kan møde højt begavede elever, som kommer i problemer, fordi de har svært ved at håndtere komplekse følelsesmæssige situationer og kan have svært ved at forholde sig til sine jævnaldrende og skolens regler. Det kan sætte store forhindringer for klassens trivsel og for jer lærere. Men også for barnets evne til at tilpasse sig forskellige miljøer.
Barnets udvikling er som et bakkelandskab. Det kan betyde, at barnet er højt begavet på nogle punkter og har en høj retfærdighedssans, men har svært ved at regulere sig. Man kan ofte se det ved, at de læser Sokrates og løser matematik på gymnasialt niveau, når de er seks år, men bruger stadig velcro sko som de andre i 2. klasse. Motorik og emotionel udvikling udvikler sig ofte i samme tempo som hos jævnaldrende, mens kognitive færdigheder kører på lyntog. Det kan betyde, at børn med høj begavelse kan føle asynkronitet inde i sig selv, men også at man kan komme til at sidde med opgaver eller i situationer man ikke emotionelt er klar til, men kognitivt kan forstå. I klassen kan det betyde, at barnet for eksemple kan læse og lagre meget tunge komplicerede tekster, men ikke kan vente på tur til at fremlægge.
Når man er højt begavet, kan man ræsonnere, analysere og tilegne sig ny viden på et langt højere plan end jævnaldrende, men på andre områder af barnets udvikling er de stadig udviklet som deres jævnaldrende eller underudviklet. På klinikken møder vi børn som mærker en aysnkronitet, hvor hjerne udskriver nogle forventninger, som barnets krop eller følelser ikke kan indfri. Et eksempel kunne være, at man hurtigt kan regne, hvor meget saft, der skal i hver kop for at tjene mest på en vejsidebod, men ikke have den motoriske formåen til at lave saften. Således kan det give en asynkronitet, hvis man for eksempel kognitivt kan løse meget kompliceret matematik, men ikke kan skrive det ned på papir. Man kan måske forstå og analysere noveller og digte langt over ens jævnaldrende niveau, men har svært ved at danne venskaber med jævnaldrende. Asynkroniteten kan også ses i forholdet til andre børn bl.a. hvordan man generelt er overudviklet indenfor evnen til at kunne forstå, lave strategi, søge og lagre viden.
Asynkronitet i dobbelt exeptionelle børn tilføjer den ekstra dimension, at barnet oplever en aysynkronitet ikke kun i forhold til jævnaldrendes udvikling, men også inden for egne færdigheder.
